“Succesen ligger i detaljen, ikke i den overordnede planlægning”
– Peter Ib Hansen
Workshops
Workshop til nye arrangører
som ønsker et overblik over opgaverne og disses logiske rækkefølge.
Workskops til etablerede arrangører
der ønsker at lære, hvordan man formidler opgaver til de frivillige og afdække alle aspekter af opgaven.
Til mine workshops tager jeg udgangspunkt i din virkelighed og de drømme, du har som arrangør for et event. Workshoppen er derfor bygget op omkring dialog, så du går fra dagen med svar til alle dine spørgsmål.
“Du må aldrig blive en flaskehals og hindre de frivillige i at arbejde”
Når man skal forberede en festival eller et event, er den eneste forskel på, om der er 1000 mennesker eller 100.000 mennesker, kun antallet af nuller.
Der skal parkeres, spises, skides, vaskes og ryddes op, lige meget hvad… Men der findes heldigvis enkle formler, der er gode hjælpemidler til at finde frem til det, du har behov for.
Når man har besluttet sig for, at man vil lave en festival eller et event, kommer fokus meget let til at fokusere på de store rammer. Der er myndighederne, der er arealet, der er sponsorerne, der er teltene, der er scenerne og ikke mindst, hvad der skal præsenteres. Pludselig er tiden gået, og man har glemt alle detaljerne, der binder det hele sammen.
Først når detaljerne er på plads, kan man begynde at involvere leverandørerne, de frivillige og alle de andre aktører, der skal få det hele til at spille.
Med udgangspunkt i lige præcis jeres drømme, laver jeg i fælleskab med jer en workshop, som starter med alt det, der kræves for at få detaljerne på plads. Workshoppen vil have kort fokus på det organisatoriske, uddelegering af opgaver og det praktiske, indretning af en festivalplads, logistikken og alle detaljerne.
Mit motto: “Succesen ligger i detaljen”.
Frivilligheden og workshops
Workshop om at videregive opgaver til frivillige, så de kan løse opgaven uden supervision.
Kan en festival bygge sig selv?
Med udgangspunkt i lige netop jeres ønsker til en festival eller et event med brug af frivillige, dykker vi ned i faktiske opgaver og afdækker, hvad opgaven går ud på, og hvad der skal til for at løse den.
Det er mit postulat, at alle frivillige kan løse alle opgaver selvstændigt, hvis de har fået rette instruktion og er blevet vist den tillid; at vi tror på, de kan.
Den enkelte opgave vil efter workshoppen have et skriftlig løsning på opgaven, og den vil være så udførlig, at den rette frivillige vil kunne løse den uden supervision.
Da vi ikke kan forudse vejr og andet, kan der selvfølgelig opstå situationer, hvor de frivillige skal have hjælp, og det skal de så have med det samme.
“Vær til stede for høj som lav”